Går gennem metaldetektoren.

Hvorfor? Hvad gemmer 11-årige piger?

Store mænd dækket af tatoveringer. Så meget mørke. På deres hud. I deres blik.

Bænke langs væggene.

Her sidder de og venter på dem, der vil besøge dem.

Er der nogen?

Hvad har de gjort for at være her?

Jeg holder mig tæt til min mor.

Går ned ad gangen mellem bordene.

Bordene bliver større. Mændene bliver større.

Opsluger mig.

Der er ingen plads.

Jeg skal være stærk. Skal videre.

Hen til ham.

Holder min mors hånd. Klemmer den.

Er hun også bange?

Mændenes blikke på os som vilde dyr.

Vi kommer ind i en anden gang.

Den er hvid. Steril.

Han åbner døren.

Min lillesøster ser Peter Pedal.

Er de store mænd hans venner?

Er han en af de store, mørke mænd?

Hvad har han gjort?

Hun er stadig indlagt på hospitalet.

Hvad har han gjort?

Hvem er min far?

Frihed under ansvar
ansvar uden frihed
Her putter vi os trygt til den falske sandhed.

For løgnen bliver kun bedre i frihed men begrænses a sin ubetinget følgesvend ansvar.
Vi bevarer det flygtige
for tanken om sandhed føles fjærn
vi er hverken købt eller solgt
så vi ser os til takke med ligemænd som får det bedste frem i os

Tid kan ikke stoppes men minder spoler tiden tilbage❤️

Kulden bider min blege hud
Ryggen vendt mod solen, verden er mørk
Som gaven fra en kærlig Gud
Forærer du roen, og slukker min tørst
Dit hjerte banker mod mit
Langt ude af takt, en hellig symfoni
O, hvor vi begge har lidt
Alt jeg ikke har sagt, så tungt oveni
Dine læber lukker munden
Mine øjne er blanke, noget i mig gror
Vidende ser månen
At jeg ikke kan snakke, med munden fuld af ord

Min kæreste er så sød når jeg kaster op

Selvom han siger jeg er vammel

Når han rækker mig tandbørsten

Så ved jeg han vil synes jeg er flot

Når jeg har tabt mig nok

Træt
Jeg er træt af at være træt.
Træt af at vente på at vinden vender.
Træt af at vende den anden kind til.
Jeg holder af hverdagen som Dan Turrel men er træt af pis som en voksen mand med natble som Malk de Kojn.
Jeg er træt helt ind i sjælen.
Træt af trummerum og hyggenygge.
Træt af doomscrolling og intetsigende influencere.
Jeg er træt med træt på.
Jeg er træt af content, jeg savner indhold.
Jeg er træt af overfladisk, jeg hungrer efter dybde.
Jeg er træt af alt det svære, alt det der gør mig træt.
Træt af skænderier og sure miner.
Træt af TV avisen og “breaking news“.
Træt af Trump og alle de andre galninge.
Træt af mennesker - så lad mig da for helvede være i fred.
Giv mig for fanden lige fem minutter til at tygge af munden inden jeg skal sluge den næste kamel.
Jeg er træt for helvede.
For helvede hvor er jeg bare træt.
Jeg er træt blev der sagt.
Mor er træt.
Mor er altid træt.
Lad mig nu lige være et øjeblik.
Lad mig nu trække vejret.
Jeg kvæles!
Jeg gider ikke mere.
JEG ER TRÆT!

Hellere leve og være savnet,

end at falde på grønsværens jord.

Pludselig blev verden stille.

Alles hjerter stoppede.

Mod nord.

​Du rejste dig op fra det mørke,

hvor holdet stod vagt om din sjæl.

Blodbrødre gav dig styrke.

Ingen skal kæmpe sig ihjel.

​Der er ingen udskiftning.

Når først slaget og livet er tabt.

Hvor meget skal sporten dig koste?

Det er det.

hjertet to gange har sagt.

4:32
Jeg kigger på dig
Du sover tungt
Sidst jeg kiggede var klokken 4:32
Nu ved jeg det ikke,
Du har taget enogfyrre tunge vejrtrækninger
Du er smuk
Og fredfyldt
Alt det jeg bestræber på at blive
Det er længe siden jeg har følt fred
Måske dengang jeg kunne ligge på græsset
På et tæppe med musik i ørerne
Og først gå ind når min næse begyndte at brænde fra solen
Toogfyrre vejrtrækninger
Du er god til at trække vejret

Det siger jeg ikke

Du er god til at overleve
Bedre end mig
Treogfyrre.
Når min alarm ringer skal jeg huske at kysse dig
Sige jeg elsker dig
Jeg har forsømt dig på det seneste
Skyldfølelsen rammer når jeg tænker
At jeg ikke har været det du har brug for

Fireogfyrre…
Hvad drømmer du mon om

Femogfyrre…
Et åndedrag tættere på døden
Jeg håber jeg dør før dig
Så jeg ikke behøver at se min forsømmelse i dine øjne

Seksogfyrre…
Kan også være jeg ikke siger noget til dig
Så begynder jeg ikke at græde.
Klemmer din hånd,
du klemmer ikke tilbage
Det føles beroligende

Syvogfyrre.
Jeg kan ikke sove
Tager tøj på
Laver en kop kaffe
Venter på du står op, så jeg ikke behøver at sige noget.
Sig noget.

4:41.

Konfirmations"sang" jeg skrev tilbage i 2014 - om en konfirmation d. 9 april. Passer jo meget godt til dagen i dag.

Jeg er for nygeligt begyndt at skrive mine tanker ned.

Jeg har altid haft et anspændt forhold til poesi. Nok mest på grund af hvordan det bliver skubbet ned i halsen på en i skolen. Men faldt over en britisk gut, som virkelig fangede mig. Hans ord skar dybt og han inspirerede mig til at give det et forsøg. (Han hedder Sam Browne btw. hvis folk er nysgerrige).

Hans poesi er meget naturlig(?), og rimer ikke rigtigt. Han snakker ligesom bare, og når han er færdig kommer han med en strofe som strikker det sammen, og giver en mavepumper. Aner ikke om det er det man kalder "spoken word" eller om det er for bred en vifte.

Pointen med mit opslag er, at jeg har det svært med at kalde mine ord for poesi, eller digte, for jeg syntes ikke at de passer ind i den kasse, som efter min opfattelse ér poesi.

Mine "teskter", om man vil, er meget kaotiske tror jeg, og jeg bruger ikke rim heller, men prøver at opstille mine tanker på en måde, så det får et vis "flow"?

Er der nogen der ud fra dette, kan belyse vejen lidt? Knowladgedumbe på rookien, så han kan få et bedre indblik i hvad han har gang i? Om det er digte, eller dagbog.

Alt hjælp/info er velkommen og værdsat.

Tak for jeres tid

Jeg er politiker jeg gør præcis som jeg vil, Jeg lover guld og grønne skove med mælk og honning til.

Især op til valget, Gør jeg alt for salget.

Men det skylles ud med vandet, Når det er mig der styrer landet.

Jeg siger hvad jeg tror du vil høre, Selvom det er pladder og pløre.

Jeg siger med smil og grin, En masse løgn og latin.

Selvom jeg er ligeglad med dig, Skal du sætte dit kryds på mig.

Og så snart at valget er slut, Fjerner jeg løfter som ukrudt.

Jeg dropper alt som jeg har lovet, Og handler sikkert dumt og vovet.

Men hvad jeg lovede har jeg glemt, Lige små snart du på mig har stemt.

Til næste valg er jeg atter din ven, Indtil du har stemt på mig igen.

Køleskabs poesi med assistance fra Ragnarock museet 🙏